BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.BLIV APARTHEIDFRI ZONE: Registrer din café, butik, kultursted. Klik her.

BDS Historien

Sidens indhold:

  1. Fra palæstinensisk civilsamfund til international bevægelse
  2. Bevægelsens historiske rødder
  3. Grundlæggelsen af BDS i 2005
  4. En international bevægelse tager form
  5. BDS Danmark bliver etableret
  6. BDS i dag

Fra palæstinensisk civilsamfund til international bevægelse

BDS står for Boycott, Divestment and Sanctions – på dansk boykot, deinvesteringer (frasalg) og sanktioner. Bevægelsen blev lanceret den 9. juli 2005, da 171 palæstinensiske civilsamfundsorganisationer offentliggjorde en fælles opfordring til international boykot, frasalg og sanktioner mod besættelsesmagten Israel.

Initiativet udsprang af årtiers palæstinensisk modstand, fordrivelse, besættelse og diskrimination samt et ønske om at mobilisere det internationale civilsamfund, hvor politiske processer ikke havde sikret palæstinensernes rettigheder. Med inspiration fra den internationale kamp mod apartheid i Sydafrika samlede opfordringen organisationer og aktivister om en fælles strategi for ikkevoldeligt pres.

Siden 2005 har BDS udviklet sig fra en fælles palæstinensisk appel til en international bevægelse med deltagelse af blandt andre fagforeninger, studerende, akademikere, kulturaktører og civilsamfundsorganisationer. I 2026 blev BDS Danmark etableret som en del af denne globale bevægelse.

Bevægelsens historiske rødder

BDS opstod ikke ud af ingenting i 2005. Bevægelsen bygger videre på en længere historie med palæstinensisk modstand, internationale solidaritetsinitiativer og forsøg på at påvirke Israels politik gennem boykot og økonomisk og politisk pres.

Inspiration fra kampen mod apartheid i Sydafrika

Den internationale antiapartheidbevægelse i Sydafrika blev en vigtig inspirationskilde for BDS. Her arbejdede fagforeninger, civilsamfundsorganisationer, aktivister og solidaritetsbevægelser på tværs af lande for at isolere apartheidregimet politisk, økonomisk og kulturelt. Boykot, frasalg og sanktioner var blandt de redskaber, der blev anvendt til at øge presset for forandring.

BDS-bevægelsen har taget inspiration fra denne historie og fra tanken om, at organiseret international solidaritet kan lægge pres på regeringer, virksomheder og institutioner, der bidrager til undertrykkelse og diskrimination.

Palæstinensiske initiativer før 2005

I årtierne før BDS-opråbet udviklede palæstinensiske organisationer forskellige former for modstand og mobilisering. Omkring årtusindskiftet voksede nye internationale solidaritetsinitiativer frem, mens den anden intifada fra 2000 og frem satte den israelsk-palæstinensiske konflikt yderligere på den internationale dagsorden.

I 2001 blev FN's verdenskonference mod racisme afholdt i Durban i Sydafrika. Konferencen satte blandt andet fokus på racisme og diskrimination og indgik i den bredere internationale debat om menneskerettigheder og Palæstina.

I april 2004 blev Palestinian Campaign for the Academic and Cultural Boycott of Israel (PACBI) lanceret af palæstinensiske akademikere og intellektuelle. Initiativet opfordrede til boykot af israelske akademiske og kulturelle institutioner og blev senere en del af BDS-bevægelsens grundlæggende organisationer.

Samtidig var der voksende utilfredshed med, at internationale initiativer og politiske forhandlinger efter bevægelsens vurdering ikke havde sikret palæstinensernes grundlæggende rettigheder. Det bidrog til ønsket om en bredere, fælles kampagne, der kunne mobilisere civilsamfundet internationalt.

Grundlæggelsen af BDS i 2005

Den palæstinensiske opfordring

Den 9. juli 2005 offentliggjorde 171 palæstinensiske civilsamfundsorganisationer en fælles opfordring til boykot, frasalg og sanktioner mod Israel. Blandt underskriverne var fagforeninger, kvindeorganisationer, flygtningeorganisationer, professionelle sammenslutninger, folkelige modstandsgrupper og andre dele af det palæstinensiske civilsamfund.

Organisationerne repræsenterede forskellige dele af det palæstinensiske folk: flygtninge i eksil, palæstinensere under besættelse på Vestbredden og i Gazastriben samt palæstinensiske borgere i Israel.

Baggrunden omfattede blandt andet Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse fra 2004 om Israels mur i det besatte palæstinensiske territorium. Domstolen konkluderede, at murens opførelse i det besatte palæstinensiske territorium var i strid med international ret. Da opfordringen blev offentliggjort i 2005, var domstolens udtalelse endnu ikke blevet fulgt op af de foranstaltninger, som palæstinensiske organisationer ønskede.

BDS-opråbet opfordrede mennesker og organisationer verden over til at handle gennem ikkevoldeligt pres, indtil palæstinensernes rettigheder blev respekteret.

Kilde: Det oprindelige BDS-opråb fra 2005

Tre krav - én fælles opfordring

Opråbet samlede den internationale kampagne om tre grundlæggende krav:

  1. Afslutning af besættelsen og koloniseringen af de palæstinensiske områder besat i 1967 samt nedrivning af separationsmuren.
  2. Fuld lighed for palæstinensiske borgere i Israel og et ophør med alle former for racediskrimination.
  3. Respekt for palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres hjem og ejendomme i overensstemmelse med opråbets henvisning til FN's Generalforsamlings resolution 194.

De tre krav udgør fortsat grundlaget for BDS-bevægelsens arbejde. De forbinder forskellige dele af det palæstinensiske folks erfaringer og rettighedskrav i én fælles international opfordring.

Læs mere om BDS-bevægelsens tre grundlæggende krav.

En international bevægelse tager form

2007: Et fælles koordinerende organ

Efter offentliggørelsen i 2005 voksede BDS-kampagnen og fik tilslutning fra organisationer og aktivister i flere lande. Der opstod et behov for bedre koordinering af den internationale indsats og for at fastholde den palæstinensiske civilsamfundsopfordring som fælles grundlag.

I november 2007 blev den første palæstinensiske BDS-konference afholdt i Ramallah. Herfra udsprang Palestinian BDS National Committee (BNC), som blev etableret som det koordinerende organ for BDS-kampagnen internationalt.

BNC samler palæstinensiske civilsamfundsorganisationer og arbejder med at udvikle strategier, støtte kampagner og koordinere initiativer på tværs af lande. Det har bidraget til at fastholde den palæstinensiske ledelse af bevægelsen, samtidig med at organisationer og grupper verden over udvikler lokale kampagner.

2008 og frem: Samarbejde og international koordinering

I 2008 lancerede BNC en fælles international hjemmeside for BDS-bevægelsen. Formålet var at samle nyheder, kampagnematerialer og information og gøre det lettere for aktivister og organisationer at koordinere deres arbejde.

I årene efter voksede BDS-initiativernes geografiske rækkevidde. Fagforeninger, studentergrupper, akademiske sammenslutninger, kirker og andre civilsamfundsaktører begyndte at arbejde med forskellige former for boykot, frasalg og politisk pres. Kampagnerne har blandt andet rettet sig mod virksomheder med forbindelser til de besatte områder, investeringer i virksomheder, der ifølge kampagnerne bidrager til krænkelser af palæstinensiske rettigheder, og samarbejder med israelske akademiske og kulturelle institutioner.

I 2010 markerede BDS-bevægelsen femårsdagen for opfordringen fra 2005 med aktiviteter og nye initiativer i flere lande. Det afspejlede, at kampagnen var blevet et samlingspunkt for en voksende international solidaritetsbevægelse.

2010'erne: International udbredelse

I løbet af 2010'erne blev BDS-kampagner synlige på tværs af flere sektorer. Arbejdet omfattede blandt andet forbrugerboykot, akademiske og kulturelle boykotinitiativer, faglig solidaritet og kampagner for at få investorer og offentlige institutioner til at revurdere deres forbindelser til virksomheder, der forbindes med besættelsen.

I 2013 vedtog Den Europæiske Union retningslinjer, der begrænser EU-støtte til israelske aktiviteter og projekter i de besatte palæstinensiske områder. Retningslinjerne var et politisk og juridisk skridt i en bredere debat om sondringen mellem Israel og de besatte områder. De bør ikke forstås som et resultat af BDS alene, men de indgår i den internationale kontekst, som bevægelsens kampagner har beskæftiget sig med.

I 2015 markerede BDS tiåret for opfordringen fra 2005. Bevægelsen fremhævede på dette tidspunkt sin voksende internationale rækkevidde og den stigende deltagelse fra blandt andet fagforeninger, studerende, akademikere og kulturaktører.

2020'erne: Ytringsfrihed og økonomisk ansvar

I 2020 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen Baldassi m.fl. mod Frankrig. Domstolen fandt, at Frankrigs straffedomme mod aktivister, der havde opfordret til boykot af israelske varer, krænkede deres ret til ytringsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Dommen understregede betydningen af at beskytte politiske ytringer og debat om offentlige spørgsmål.

I samme periode fortsatte kampagner for frasalg og økonomisk ansvarlighed. BDS-bevægelsen har blandt andet fremhævet beslutninger fra pensionsfonde og andre investorer om at trække investeringer ud af virksomheder med forbindelser til israelske bosættelser eller andre forhold, som investorerne vurderede problematiske.

BDS er samtidig fortsat genstand for politisk debat. Tilhængere ser bevægelsen som et middel til at fremme palæstinensiske rettigheder gennem ikkevoldeligt pres, mens kritikere rejser spørgsmål om dens mål, dens syn på Israel og konsekvenserne af dens kampagner. Debatten indgår i bredere diskussioner om menneskerettigheder, international ret, ytringsfrihed og økonomiske boykotter.

Kilde: BDS-bevægelsen – oversigt over kampagner og resultater

BDS Danmark bliver etableret

2026: Den internationale bevægelse får en dansk organisation

BDS Danmark blev etableret i 2026 som en del af den internationale BDS-bevægelse. Etableringen markerer, at den palæstinensiske civilsamfundsopfordring fra 2005 også får en organiseret dansk ramme.

Med BDS Danmark får arbejdet for boykot, deinvesteringer og sanktioner et fælles udgangspunkt i Danmark. Målet er at mobilisere dansk civilsamfund og lægge pres på virksomheder, institutioner og politiske beslutningstagere, så Danmark ikke bidrager til Israels besættelse, apartheid og undertrykkelse af palæstinenserne.

BDS Danmark er dermed en del af den internationale bevægelses arbejde for at omsætte palæstinensiske krav om frihed, lighed og retfærdighed til konkret handling.

Læs mere om BDS Danmark, organisationens arbejde og hvordan du kan engagere dig. 

BDS i dag

Fra den palæstinensiske civilsamfundsopfordring i 2005 til etableringen af BDS Danmark i 2026 har BDS udviklet sig til en international bevægelse med kampagner og initiativer på tværs af lande og sektorer.

Grundtanken er fortsat at mobilisere civilsamfundet og anvende ikkevoldelige former for økonomisk og politisk pres for at fremme palæstinensernes rettigheder. Bevægelsen arbejder gennem lokale og internationale initiativer, der tilpasses de politiske og økonomiske forhold, hvor de finder sted.

BDS Danmarks arbejde er en del af denne internationale indsats og bidrager til at omsætte bevægelsens krav til handling i en dansk sammenhæng.

Læs mere om BDS Danmark, eller se vores aktuelle kampagner for at finde ud af, hvordan du kan engagere dig.